Customer Experience Advisor (CEM/CRM)

Valtech søger Customer Experience Advisor (CEM/CRM)
Lokation : København


Kan du skabe komplette digitale kundeoplevelser?
Og kombinerer du hjemmevant CRM/CEM, behavioural targeting & analytics?

Valtech søger en senior konsulent, der forstår at sælge, rådgive og levere den stærke digitale kundeoplevelse for vore kunder skabt på et optimalt samspil mellem strategi, proces, organisation og ikke mindst teknologi.

For os bliver Customer Relationship Management (CRM) til Customer Experience Management (CEM) i de digitale medier, der effektivt kombinerer klassisk kunderelationsstyring med digital intelligens og frembringer den relevante, personlige kundeoplevelse - i realtid.

Det handler om dialog på tværs af kanaler, behavioural targeting, e-mail marketing, kundeklubber, referrals og kunsten at aktivere den akkumulerede viden om en kunde i digitale løsninger. Det skaber den ultimative individuelle kundedialog, der sælger!

Din rolle

  • Opdyrkelse af og projektsalg til nye kunderelationer og udvidelse af eksisterende på tværs af vores organisation
  • Rådgive og levere analyser, koncept- og strategiudvikling og afhængig af din profil også arkitekturdesign, platformsrådgivning m.v.
  • Agere som projektleder og/eller kundeansvarlig på kundeengagementer og sikre projektteamets bedst mulige udviklingsvilkår


Hvem er du?

  • Erfaring fra et dialog-/konsulenthus eller fra en fremtrædende stilling som projektleder eller forretningsudvikler inden for CRM/CEM relaterede områder i en større virksomhed
  • Erfaring med implementering af digitale løsninger (web, e-handel, kundeklubber, analytics og/eller behavioural targeting m.m.)
  • Erfaring med implementering af digitale platforme til understøttelse af CRM/CEM løsninger er en klar fordel
  • Rådgiver og inspirerer overbevisende i kundemøder og forhandlinger og udarbejder ubesværet skriftlige og overbevisende tilbud
  • Videregående uddannelse f.eks. cand.merc., cand.it, cand.comm eller lignende - og erfaring er lige så vigtig som en lang uddannelse


Personligt har du:

  • Drive og ambitioner
  • Er resultatorienteret og initiativrig
  • Stiller høje krav til eget og andres kvalitetsniveau
  • Skaber motivation, begejstring og effektivitet i et teamwork – og evner dermed at få det bedste frem hos dig selv og dine teamkolleger


Os?
Du kommer til at arbejde i et digitalt konsulenthus, som er blandt de førende i Danmark, og hvor du arbejder tæt sammen med kompetente strateger og konceptudviklere, front-end og back-end udviklere, informationsarkitekter, analyseeksperter, projektledere m.fl.

Vores forventninger
Udover et bevist talent og de nødvendige faglige kompetencer besidder vores nye kollega et engagement i sit arbejde og har mod på at udfordre både sig selv og sine kollegaer. Du skal have passion for at arbejde med digitale medier, herunder en konstant sult for at højne dit i forvejen høje niveau af innovation og kvalitet i dit arbejde. Alt sammen med respekt for balancen mellem dit private og vores fælles liv.

Vi forventer, at du tager ansvar, deadlines, struktur og estimering alvorligt. At du har en proaktiv tilgang til kunder, kollegaer og problemløsning. At du motiveres af at arbejde sammen i teams på tværs af kompetencer. Og ikke mindst, at såvel faglig som personlig udvikling er vigtigt for dig.

Men det vigtigste er egentlig, at du har en god personlighed, gnist og indstilling.

Hvad kan du forvente?
Valtech's vision er at vore kunder skal beundres og fejres for deres digitale resultater – og den skal du sammen med os være med til at opfylde.

Vi lægger samtidig stor vægt på, at vores arbejdsplads skal være et rart, sjovt og udviklende sted at være. Vi arbejder side om side og flydende faggrænser regerer. Vi stiller store krav til hinanden og sætter en ære i at dele viden og erfaringer. Vi giver plads til de store armbevægelser, men har ikke tid til krukker. Og så husker vi hinanden på, at vi også skal have det sjovt!

Vi tilbyder en attraktiv ansættelsespakke og gode personaleforhold. Derudover en hverdag fyldt med udfordringer og inspirerende kollegaer, som uden tvivl vil stimulere både din faglige og personlige udvikling. Det er simpelthen et af vores vigtigste mål!

Læs mere om os på www.valtech.dk  

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Joacim M. Jeppesen på tlf. 28 35 46 68 eller skrive til HR@valtech.dk.

Er du klar til nye udfordringer?
Så send din ansøgning & CV elektronisk til e-mail: HR@valtech.dk  


Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt


Contact:
Valtech A/S
Kanonbådsvej 2
1437 København K
T: 3288 2000
E-mail: hr@valtech.dk  
Vores organisation
Vi har en helt unik organisationsstruktur, hvor meget af ansvaret er lagt over på vores medarbejdere. Læs mere om den her.
Vore værdier
Vore værdier er fundamentale for vores organisation. Læs om du kan sammenstemme vores værdier med dine værdier her.
Vi tilbyder...
Læs mere om hvad vi kan tilbyde dig her.