Vi er en international virksomhed, der kombinerer fordelene ved dette med kvaliteterne i at kunne tilpasse sig forskellige kunders unikke behov. Vi differentierer os ved at fokusere målrettet på it-løsninger i forretningsprocesser og dokumenteret forretningseffekt, når vi sammen med kunderne vurderer mulighederne for udvikling af e-business løsninger.
Derfor benytter vi den seneste teknologi kombineret med erfarne, kompetente og dynamiske konsulenter, som alle holder sig opdaterede med den nyeste teknologi. Vi tilbyder således en faglig udvikling, der både sikrer solid faglig dybde og samtidig fokuserer på individuel fleksibilitet for at sikre kundernes og den enkelte konsulents tilfredshed og engagement.
Vi er en it-virksomhed, som arbejder på forskellige projekter, for forskellige kundetyper/brancher og med forskellige faggrupper og kompetencer internt. Vi lægger derfor stor vægt på, at man som medarbejder i Valtech, har et individuelt engagement, der tilfører værdi og energi til kunder, projekter og kolleger.
Ledelsesmæssigt lægger vi vægt på klassiske dyder som gensidig respekt og ansvarlighed i forhold til kunder og kolleger, overfor aftaler og forpligtelser og overfor Valtech som virksomhed.
Vores fleksibilitet og åbenhed er afspejlet i både vores teknologi og fælles værdier. Vi mener, at åbne teknologier er nutidens fund, og at de kan levere målrettede forretningsværdier for vores kunder og samarbejdspartnere. Open Source er nu blevet en naturlig integreret del i Valtechs tænkemåde. Nogle af de mest brugte og brugbare Open Source produkter/værktøjer er CVS, Ant, JBoss og MySQL. Vi mener dermed også, at denne frie bevægelighed og fleksibilitet, som er reflekteret i teknologien, er den bedste måde, hvorpå man kan skabe et kreativt arbejdsmiljø, hvor viden og sparring bliver springbrættet til brugervenlige og unikke forretningsløsninger.
Den agile tankegang er i dag en del af Valtech. Det har tilladt os at være forandringsparate og menneskeorienteret i stedet for procesorienteret. For at den agile udvikling kan adopteres i en virksomhed, skal alle fokusere på agilitet, hvilket Valtech har prioriteret som den vigtigste målsætning.
Når du arbejder for Valtech, ved du, at du er ansat i en virksomhed, som er parat til at gå sin egen vej – ikke for at blive den største, men for at blive den bedste. Vi tilbyder projekter, som vil udfordre dig fagligt og forbedre din videnbase i et omfang, du ikke finder andre steder. Og med vores mål om vedvarende global ekspansion, er der endvidere fremragende muligheder for en international karriere.
Vi gennemfører løbende en måling af medarbejdertilfredshed, årlige medarbejderudviklingssamtaler samt løbende coaching med faglig leder. Vi har en flad ledelsesstruktur, som sikrer, at vi kan reagere hurtigt på nye udfordringer og muligheder. Vi har konkurrencedygtig gage, pensionsordning og forsikringsordning, en attraktiv madordning og nogle meget dejlige fysiske rammer. Vi er stolte af de løsninger, vi leverer for kunderne, vi er stolte af vores virksomhed, og vi har en kultur som er fremmende for løbende forbedringer.











